Hvad er yoga

Yoga er en flere tusind år gammel metode til at skabe forening mellem krop sind og ånd.

Yoga er bl.a. udøvelse af stillinger, åndedrætsøvelser og afspænding, hvis formål er at øge kroppens vitalitet, sundhed, og skabe balance fysisk og mentalt.

“Yoga citta vritti Nirodha”

– Yoga er evnen til at samle sindet om et enkelt punkt uden at blive distraheret.

(Patanjali Yoga Sutra 1.2)

Det særlige ved yogatræningen er sammenhængen mellem tanke og bevægelse.

I yoga er opmærksomheden rettet mod bevægelsen i kroppen, hvilket giver både et fysisk, følelsesmæssigt og mentalt udbytte.

Gennem yoga lærer man at være opmærksom på nuet og det der sker i kroppen.

Yoga forebygger og lindrer stresssymptomer og frigør spændinger i kroppen og sindet.

Ved at arbejde med åndedrættet skaber man ro i hjernen og øger koncentrationen.

Yoga styrker muskler og led, og smidiggør stivhed i kroppen, og harmoniserer kredsløbet, de indre organer, immunforsvaret og nervesystemet.

Alle kan have glæde af yoga.