Yoga, vandring og kajak på enestående Færøerne

Oplev de smukke og storslående Færøerne til Yoga, lands og vands.

I samarbejde med færingene Marianna og Bjørk, tilbyder vi 7 dage med fordybelse, hvor vi underlægger os naturens storhed, som spejler livets under i det skiftende oceaniske klima med mulige overgange mellem sol, regn, blæst og tåge. Færøerne er ikke uden årsag nævnt “Faroe Islands – the land of maybe.”

Basen for turen er denne gang Vågø’s Miðvágur, som er en historisk bygd bosat siden vikingetiden og bl.a. hjemsted for “Onde Beinta” og fødested for den færøske forfatter Mikkjal á Ryggi. Bostederne på turen er Ingi’s Guesthouse og Abbasa hús.

Den daglige yoga er i bygdens forsamlingshus ca. 1 km fra bostederne. I den storslåede og enestående natur vil vi på vores vandreture standse op, meditere og gå i stilhed. Yoga undervisningen vil blive en kombination af yin og restorativt hatha flow. Yogaunderviserne på turen vil være Jørn Nørtoft-Price og Marianna Vang Simonsen. Marianna og Jørn, har arrangeret ture til Færøerne flere gange, hvor turene har været ren magi for sjælen.

Vandringen foregår i naturen og fjeldene, hvor vi følger fårestier med det duvende grønne græs under vores støvler.

I programmet er der lagt ind én heldagstur, hvor vi sejler til den fuglerige ø Mykines og én heldagstur, hvor vi har ophold i Bjørk’s families hyggelige sommerhus med vandring ud til Trøllkonufingur og op til Krosstind og mulig overnatning.

Derudover har vi vandring ud på Prestland, og som noget nyt byder turen på mulighed for kajakroning langs indsøen Leitisvatn/Sørvágsvatn og ud mod Bøsdalafoss, hvor vi laver én sen aftentur i de lyse sommernætter og én tidlig morgentur. Mulighed er for at bytte kajakturen ud med vandring ad samme strækning.

På turen må der regnes med omkring 10 km’s gang og vandring dagligt, enkelte dage lidt mere. På alle turene, er der mulighed for at forkorte turen.

Tidspunkt: Tirsdag 5. Juli til tirsdag 12. Juli 2022 VENTELISTE

Inkluderet i prisen:

Ingi’s guesthouse: To personers ophold i delt studielejlighed med dobbeltseng og sovesofa og en person eller par ophold i studielejlighed med dobbeltseng. To personers ophold I delt dobbeltværelse. Alle studielejligheder har eget badeværelse og lille køkken.

Abbasa hús: To personers ophold i delt dobbeltværelse med tre senge og en person ophold i værelse med smal dobbeltseng. To badeværelser er til rådighed.

Vi fordeler værelserne. Skriv venligst til os, hvis I har ønsker om at bo sammen.

Fælles transport fra og til lufthavn på Færøerne ved ankomst med Atlantic Airways fra København 5. Juli kl. 12.25 og ved afgang fra Vágar 12. Juli kl. 15.00.

Fuld forplejning med mindre delte opgaver i køkkenet.

Yoga undervisning.

Guidede vandreture.

Kajakture.

Ikke inkluderet i prisen:

Rejseforsikring

Flybillet tur/retur

Pris:

10.725,- DDK

Depositum:

5.000,- DDK

Den samlede pris for turen er 10.725,-. Beløbet bliver opkrævet i 2 rater.

1. rate på 5.000,- DDK (depositum) betales direkte til værten på Færøerne.

2. rate på 5.725,- DDK (restbetalingen) betales direkte til KBH Yoga. 

Restbetalingen forfalder i marts 2022. Du vil via mail fra KBH Yoga modtage information herom.

Tilmelding:

Skriv til os og book rejsen på info@kbhyoga.dk.

Comments are closed.