Har du brug for at lade batterierne op hos dig selv?
Kom med til Langeland og nyd 3 dage på den stemningsfulde sukkerfabrik og samtidig opleve stedets magi – med lyden af træernes susen og synet af den smukkeste himmel. Lange gåtur i naturen hvor stilheden hersker.
Vi skal dyrke yoga, komme ned i gear, gå til vandet og blot være – for ikke mindst at kunne give os selv mulighed for, at lade op til hverdagens strabadser.
Der vil hver dag være lækker hjemmelavet økologisk og lokalt dyrket mad fra stedets ejer – Trine, én af stedets ejere og madmor, elsker at kræse om gæsterne med blandt andet udsøgte lækkerier til måltiderne.
På sukkerfabrikkens egen hjemmeside beskriver stedets ejere området således;
´”I 2004 overtog og totalrenoverede vi den gamle Sukkerfabrik. Stedet bruges i dag til forskellige kurser, workshops, uddannelser og andre arrangementer.
Sukkerfabrikken emmer af god stemning med en hjemlig atmosfære. Hyggelige stuer og lokaler.
Det er ikke kun indenfor, at stedet emmer af god stemning. Sukkerfabrikken af omgivet af en skøn park med sø og skovbryn, så der er gode muligheder for at finde sig en hyggekrog i forårssolen.
Du vil blive indlogeret i et skønt og smagfuld enkeltværelse, hvor du altid har muligheden for at trække dig tilbage og skabe dit eget rum.”
Yogaundervisere under opholdet er makkerskabet Jørn Nørtoft-Price og Louise Timm. Begge med stor passion for yogaen.

Tidspunkt: Retrætet løber af stablen fra fredag d. 24. marts – søndag d. 26. marts 2023.
Vi starter fredag kl. 16. Afslutter søndag efter frokost.
Pris pr. person: 4.500,- DDK
Første betaling af opholdet skal ske ved tilmelding. Restbetalingen sker senest 15. marts 2023. Du får yderligere information om betaling på separat mail i din mailboks.
Regler for at udbyde en rejse i et samarbejde med tredje part: KBH Yoga opkræver betaling for yogaundervisning og intet andet. Restbetalingen går direkte til tredje part
Prisen indeholder: Ophold på Sukkerfabrikken på eget værelse og delt badeværelse. Fuld kost under opholdet. Yoga undervisning 2 gange dagligt.
Prisen inkluderer ikke: Transport til og fra Sukkerfabrikken.
Retrætet bliver til noget når vi har 10 tilmeldte.
Meld dig til allerede i dag via dette link: tryk her>>>
Spørgsmål om retrætet bedes rettet til enten info@kbhyoga.dk eller mail@mammayoga.dk
Namasté
Jørn & Louise
Læs mere om os her>>>