Yogaforløb for mænd v. Tina Kaare 16. okt.-11. dec (Ledige pladser)

Kategori:

Produktbeskrivelse

Bliv stærkere, smidigere, få større kropsbevidsthed og bedre holdning over 9 onsdage.

Over 9 onsdage fra 16. oktober – 11. december, udbydes et nyt yogaforløb kun for og tilrettelagt særligt til mænd, hvor der er fokus på den mandlige krop og de særlige forhold, der gør sig gældende for, at den kan holde sig sund, stærk og mobil hele livet.

Hvorfor yoga for mænd?
Mænds fysik er forskellig fra kvinders – mænd har generelt en bedre kondi og et bedre iltoptag. Mænds bindevæv er til gengæld mindre blødt og eftergivende end kvinders.

Uanset, hvad du som mand gerne vil have fokus på, om det er styrke eller smidighed, om du har en ubalance i kroppen – fx smerter i lænden eller manglende mobilitet i hofter og ben eller bare gerne vil stifte bekendtskab med yogaen, så kommer vi gennem det hele, med et særligt fokus på de udfordringer som vi erfaringsmæssigt ved mænd har.

Alle kan deltage, uanset om du har dyrket yoga før eller ej, og uanset om du deltog på det første forløb eller ej, og uanset hvor smidig og stærk du er. Yoga er for alle, der gerne vil opleve øget styrke, større smidighed, færre skader, større kropsbevidsthed og en bedre kropsholdning.

Det praktiske:
Du køber hele forløbet. Prisen er 900 kr.

Er der dage, hvor du ikke har mulighed for at deltage, er du velkommen til at give din plads til en anden, men pengene refunderes ikke.

Undervisningen finder sted hver onsdag fra 18.45-20.15 i KBH Yoga, Østerbrogade 56E, 2100 København Ø.

Du er velkommen til at medbringe din egen yogamåtte, men ellers har vi yogamåtter og alt hvad du ellers skal bruge af udstyr.

Det eneste, du skal, er at møde op i noget behageligt tøj, som du kan bevæge dig i og være parat til en sjov og udfordrende oplevelse som vil give lidt sved på panden, som vil være godt for både din krop og dit sind.

Der er max 15 pladser på holdet, og du kan købe din plads ved at betale 900 kr. til Mobilepay 28147420, i kommentarfeltet skiriver du ”Yoga for Mænd”. Send samtidig en mail til info@tinakaare.com med kontaktoplysninger.

Din underviser:
Du undervises af en erfaren yogainstruktør – Tina Kaare. Tina har selv dyrket yoga i 20 år, og har specialiseret sig i yoga for mandekroppen og eneundervisning med fokus på vitalitet i krop og sind. Hun er oprindeligt uddannet jurist, men har igennem flere år undervist i yoga og lavet workshops omkring forbindelsen mellem krop og sind.

Vi glæder os til at se dig.