Yoga nidra – Lisbeth

Dato/klokkeslæt
Date(s) - 02/09/2019
18:30 - 19:30
Pladser
3/5


Slip stress i krop og sind med yoga nidra-meditation

Vi vil hver gang starte med blide bevægelser og stræk og herefter guider jeg en yoga nidra.

HVAD ER YOGA NIDRA?
Yoga nidra-meditationen er en gammel teknik, som består af en række mindfulness-øvelser designet til at stilne sindet og få kroppen til at slippe spændinger. Den kombinerer effekten af meditation, åndedrætsøvelser og afspænding med det at arbejde med en intention. Det vil sige, at du sætter en retning for noget, du gerne vil ændre på, fremelske hos dig selv eller måske lægge bag dig.
Meditationen stilner sindet.
Afspændingen og åndedrætsøvelserne får kroppen til at slippe spændinger.
Liggende bliver du guidet ned gennem bevidsthedslagene til en drømmelignende meditativ tilstand, hvor du samtidig er fuldt bevidst. I denne tilstand kan arbejdet med en intention potentielt ændre uhensigtsmæssige mønstre og fremover bruges som et værktøj til at holde dig på sporet, når der opstår stormvejr i dit liv.
Det er en ubesværet meditationsform, der er tilgængelig for alle. Forskningen har for længst dokumenteret meditations gavnlige virkning på sindet, men det er ikke altid så let at få sindet stilnet og opnå den eftertragtede mentale pause. For nogle kan forhindringen være, at ryggen bliver træt, når man sidder længe i en meditationsstilling. I yoga nidra-meditation ligger du på gulvet i Savasana.
Jo mere fortrolig du bliver med yoga nidra, desto nemmere vil det være for dig at glide ind i den afspændte tilstand, og efterhånden vil du kunne fremkalde den midt i en tempofyldt hverdag.
Selv om én af de mange ting yoga nidra kan være gavnligt for, er søvnproblemer, er det ikke meningen,
at man skal falde i søvn, men på sigt være vågen og opmærksom hele vejen. Du vil opleve, at du er vågen længere og længere tid i din yoga nidra i en tilstand, hvor kroppen er i dvale, men sindet er bevidst.

Blandt de mange positive effekter, denne meditationsform er kendt for, er:
– bedre koncentrationsevne og mindre tankemylder
– mere energi og mindre stress
– bedre søvn
– gavnlig virkning på migræne/hovedpine
– reducerer fysiske og mentale spændinger
– virker angstdæmpende
– øger kreativitet og livsglæde

Bookings

Tilmeldinger er lukket til denne event.