Kroppens styrke, balance og ro guidet af Louise Timm

Louise Timm er ejer af Mammayoga og medejer af Copenhagen Doulas.

Louise har undervist og dyrket yoga i de sidste 15 år. Hun har bevæget sig indenfor klassisk yoga samt kvindeyoga gravidyoga og børneyoga.

Louise fortæller:
I de sidste 5 år, har jeg brugt meget tid på at udforske det at have en yogapraksis der både kan være styrkende, organisk og i flow, men hvor der også var plads til min store passion,
“det nærende åndedrag”.

Jeg har været nysgerrig på, hvordan jeg kunne bevæge mig og dyrke yoga som kunne opfylde mit behov for at jeg være blød, uden at splatte ud og stærk, uden at være bodybuilder og ikke mindst med den visdom der kommer når man bliver ældre.

Det er alt det jeg gerne vil undervise og dele ud af i disse workshops.

Kroppens styrke, balance og ro:

En to timers workshop hvor du vil blive guidet i bløde organiske bevægelser der også har fokus på din krops indre styrke. Med brug af balanceøvelser sætter vi skub i dine kernemuskler og din corestyrke. Og igennem bevægelser både på yogamåtten og uden for yogamåtten vil du få skabt kontakt til din krop, dit bækken, din lænd, din psoas og hele din rygsøjle.

Workshoppene er lagt med respekt for dig, dit arbejdsliv og familieliv og ligger på fredage og lørdage og på forskellige tidspunkter, så du kan nå arbejdsliv, familieliv og bare det at være dig før du lander i yogastudiet til Mig tid.

Kendskab til yoga og det at bevæge dig, er en fordel.

TIDSPUNKTER:

Fredag den 25. september kl. 16:30 – 18:30 – Du har tid til at lave noget med familien og så er det Mig tid

Fredag den 2. oktober kl. 16:30 – 18:30 – Du når hjem til aftensmad og Disneysjov

Fredag den 20. november kl. 16:30 – 18:30 – Du når hjem til aftensmad og Disneysjov

Lørdag den 19. december kl. 10:00 – 12:00 – Du når julefrokosten og kan ankomme helt Zen

PRISER:

Pr. workshop 325,- som betales til mobilepay 89821. Er du allerede elev hos KBH Yoga, er pris per workshop 300,- kr. Skriv din email, så jeg kan få fat i dig, og den dag/ dage du ønsker at deltage. Booker du to workshops nu og her betaler du 600,- for to workshops.

Comments are closed.